Bøger om anden verdenskrig

Stiftelsen, en tophemmelig organisation, der begynde sit virke i starten af krigen med medlidenhedsdrab på uhelbredeligt syge patienter i Tyskland. Da der i 1941 begyndte at blive modstand mod projektet i Tyskland, blev det stoppet, og de arbejdsledige funktionærer i 1942 overført til det besatte Polen. Her fik folkene fra Stiftelsen, med deres rutiner og ekspertise i at massemyrde mennesker med giftgas en nøglefunktion i nazisternes Endlösung.
Forfatteren undersøger i bogen hvad det var for mennesker som arbejdede i Stiftelsen og i mange tilfælde viser det sig at være ganske almindelige mænd med familier og børn.

Reinhard Heydrich var som chef for Gestapo og SS, mønsterbilledet på nationalsocialismen, og som en af Hitlers udvalgte efterfølgere placeret i toppen af Nazi organisationen. Heydrich var organisatoren som fik Gestapo til at fungere, og oprettede indsatsgrupper i Østeuropa som udførte massemord og var medorganisator af jødernes tilintetgørelse.

Danmark og de jødiske flygtninge, handler om dengang Danmark var nærområde for de tusinder af jøder, der forsøgte at undslippe det nazistiske regime i årene 1933 til 1940. På grundlag af omfattende arkivundersøgelser i Justits- og Udenrigsministeriet, Mosaisk Troessamfund samt konkrete udlændingesager fortælles historien om det officielle Danmarks reaktion på jødeforfølgelserne som den kom til udtryk i rigsdagsdebatterne, ændringer i fremmedloven og ikke mindst i Justitsministeriets og politiets administrative praksis og i det dansk-jødiske hjælpearbejde.

Ondskabens Banalitet rummer en række diskussioner og perspektiveringer af Hannah Arendts bog om Eichmann. Både i forhold til hendes øvrige værk, til anden forskning i nazismens masseudryddelser og totalitære personlighedstyper og i forhold til nutidige problemer omkring embedsmandsadfærd og etnisk udrensning.
Bidrag af: Carsten Bagge Laustsen, Jacob Dahl Rendtorff, Christian F. Rostbøll, Anders Ramsay, Øjvind Larsen, Arne Johan Vetlesen

"Jeg bliver sendt til Aussitz eller Ausswitz, man kender ikke stedet", skriver Adold Oppenheimer til sin hustru, Luise, i sit sidste brev fra fængslet den 15. november 1942.
Bogen handler om årene før, om Adolfs naive tro på, at han som pligtopfyldende tysk statsborger, soldat under hele Første Verdenskrig og gift med den ikke-jødiske Luise, er usårlig. Da sandheden endelig går op for ham, er det for sent.

Beretningen om ”Lilleput-Truppen”
– dværgfamilien som overlevede Holocaust
Da Ovitz’erne i 1944 sendes til Auschwitz opdages de af SS-lægen Josef Mengele som kan bruge dem i sit afskyelige forsøgslaboratorium.