Christian Michael Rottbøll - manden bag myten
Forfatter: Gert Jensen
60 sider, illustreret, indbundet
Udgivet af Forlaget Vestvendsyssel
ISBN 978-87-991466-1-1
Bogen "Christian Michael Rottbøll" er en bog om en af de rigtige danske helte fra besættelsestiden. Tidligt efter tyskernes besættelse af Danmark besluttede Rottbøll sig for at deltage i modstandskampen og i 1941 lykkedes det ham at komme til England hvor han blev tilsluttet Special Operations Executive (SOE). April 1942 blev Rottbøll nedkastet med faldskærm over Danmark, men allerede i september kom tyskerne på sporet af ham med hjælp fra danske stikkere. Den 26 september blev Rottbøll dræbt af tolv skud, heraf flere affyret på klods hold af dansk politi.

